Forfatter: Jesper


  • Spejlinger og dobbeltgængere – hvordan Hill House gør fortiden til en fysisk tilstedeværelse

    En fortsat, analytisk gennemgang af The Haunting of Hill House The Haunting of Hill House er for nylig blevet fremhævet i en ny kåring af de ti bedste Netflix-serier gennem de seneste ti år, side om side med serier som Dark, Stranger Things og Squid Game. Flere anmeldere betegner den fortsat som streamingtjenestens bedste horrorserie…

  • Fyrre sider inde i Blodets meridian

    Om Cormac McCarthys prosa, den sorte humor og en bog, man læser med hånden halvt oppe foran øjnene Første nedslag i en løbende læsning. Jeg er kun lige gået i gang, og der er ingen afsløringer af betydning i det følgende. Jeg er gået i gang med Cormac McCarthys Blodets meridian (Blood Meridian, or the…

  • Bogen i bogen – hvad Stevens roman fortæller os om retten til at eje en historie

    En fortsat analyse af The Haunting of Hill House Jeg fortsætter min gennemgang og analyse af The Haunting of Hill House – en serie, der for nylig er blevet fremhævet i en ny kåring af de ti bedste Netflix-serier gennem de seneste ti år, side om side med storheder som Dark, Stranger Things og Squid…

  • “Two Storms” – episoden, der beviser, hvor langt tv-gys kan nå

    En fortsat analyse af The Haunting of Hill House Jeg fortsætter min gennemgang og analyse af The Haunting of Hill House – og jeg har egentlig en god undskyldning for at blive ved. Serien er for nylig blevet fremhævet i en ny kåring af de ti bedste Netflix-serier gennem de seneste ti år, side om…

  • Det røde værelse – Hill House’s mest gennemtænkte detalje

    En fortsat analyse af The Haunting of Hill House For nylig skrev jeg en artikel om, hvorfor The Haunting of Hill House efter min mening stadig er en af de mest helstøbte horrorserier, der nogensinde er lavet. Reaktionerne overraskede mig faktisk ikke – for jeg er langtfra alene om den holdning. Serien er for nylig…

  • The Haunting of Hill House – hvorfor serien stadig står som et af gysets største mesterværker

    En anmeldelse og refleksion Jeg har set The Haunting of Hill House tre gange nu, og hver gang opdager jeg noget, jeg overså sidst. Det siger noget om, hvor sjælden serien er. De fleste gyserproduktioner mister deres kraft, når overraskelsen er væk. Hill House gør det modsatte. Den vokser. Der findes gyserhistorier, der forsøger at…

  • Nogle mennesker forsvinder ikke på én bestemt dag. Der kommer ingen afsluttende samtale, ingen dør der smækker, ingen fælles beslutning om at nu er historien slut. De holder bare langsomt op med at være der. Først bliver beskederne kortere. Så går der længere tid mellem dem. En aftale bliver aflyst og aldrig lavet igen. En…

  • Gløden indeni – om at finde et lys, verden ikke kan tage

    Der findes en styrke, der ikke larmer. Ikke den, man kan vise frem på et billede eller formulere som et motiverende citat. Den stille styrke, der bare gør, at noget stadig lever, selv når verden omkring én føles voldsom. Det var den, jeg forsøgte at skrive om i “Gløden indeni.” Sangen begynder med en verden…

  • Workplace Psycho – Når kunsten bliver det, HR ikke vil skrive under på

    Der findes kunst, der opstår af nysgerrighed. Og så findes der kunst, der opstår, fordi man i tre år fik at vide, at ens bekymringer “blev taget seriøst”, mens de i praksis blev arkiveret et sted, solen aldrig når. Workplace Psycho: Fractured Minds er den sidste slags. Betragt det som en fratrædelsessamtale, bare uden fortrolighedserklæringen…

  • Når kun én hører pointen – musikvideoen til “Grin På Gaden”

    Der findes øjeblikke, hvor noget er oprigtigt morsomt, selv om ingen andre forstår hvorfor. Et ord rammer skævt, en tanke dukker op på det forkerte tidspunkt, eller en indre stemme leverer en pointe, som resten af verden aldrig får adgang til. Man står midt på gaden, i en kø eller til et møde og forsøger…