-
Nogle mennesker forsvinder ikke på én bestemt dag. Der kommer ingen afsluttende samtale, ingen dør der smækker, ingen fælles beslutning om at nu er historien slut. De holder bare langsomt op med at være der. Først bliver beskederne kortere. Så går der længere tid mellem dem. En aftale bliver aflyst og aldrig lavet igen. En…
-
Der findes en styrke, der ikke larmer. Ikke den, man kan vise frem på et billede eller formulere som et motiverende citat. Den stille styrke, der bare gør, at noget stadig lever, selv når verden omkring én føles voldsom. Det var den, jeg forsøgte at skrive om i “Gløden indeni.” Sangen begynder med en verden…
-
Der findes kunst, der opstår af nysgerrighed. Og så findes der kunst, der opstår, fordi man i tre år fik at vide, at ens bekymringer “blev taget seriøst”, mens de i praksis blev arkiveret et sted, solen aldrig når. Workplace Psycho: Fractured Minds er den sidste slags. Betragt det som en fratrædelsessamtale, bare uden fortrolighedserklæringen…
-
Der findes øjeblikke, hvor noget er oprigtigt morsomt, selv om ingen andre forstår hvorfor. Et ord rammer skævt, en tanke dukker op på det forkerte tidspunkt, eller en indre stemme leverer en pointe, som resten af verden aldrig får adgang til. Man står midt på gaden, i en kø eller til et møde og forsøger…
-
Der findes en bestemt slags stilhed, som ikke handler om fravær af lyd, men om nærvær af noget andet. Den stilhed, hvor to mennesker sidder ved siden af hinanden, uden at sige noget, og alligevel siger alt. Det er den stilhed, “En sang til dig” forsøger at indfange. Digtet begyndte som en sangtekst — en…
-
Et stolt øjeblik: objkt.com fremhæver min kunst Nogle øjeblikke føles større end andre. Ikke nødvendigvis fordi de ændrer alt, men fordi de bekræfter, at det arbejde, man har lagt i noget over lang tid, faktisk bliver set. For nylig valgte objkt.com at fremhæve mit værk The Garden of Unfinished Statues i deres serie Color Stories:…
-
Der er en linje, jeg vender tilbage til, hver gang nogen spørger mig, hvad mit nyeste album egentlig handler om: “Jeg er ikke dæmonen, du ser — jeg er bare glasset, der viser dig tilbage.” Det er ikke en pæn one-liner, jeg fandt på til en pressemeddelelse. Det er den sætning, hele albummet er bygget…
-
Om at skrive et album, komponere det i Suno — og for første gang synge det selv Jeg har lyttet til min egen stemme før i telefonoptagelser og talebeskeder, altid med det der lille gys af at genkende sig selv forkert. Men jeg har aldrig sunget noget rigtigt før. Ikke rigtigt rigtigt. Ikke sådan at…
-
Andrew og Tristan Tate er anholdt. Men den virkelige historie handler ikke om to brødre i håndjern — den handler om et samfund, der solgte foragt som selvudvikling og lod døren stå åben, mens helt almindelige mennesker betalte prisen. Der findes en bestemt slags mand, som internettet har gjort rig. Han sælger ikke et produkt,…
-
Der er noget næsten grusomt ved at vente på en filmatisering, man virkelig ønsker sig. Man går rundt med en forventning, der er lige dele længsel og frygt, for man ved godt, hvor let det hele kan smuldre. Og alligevel gør man det. Jeg gør det. Lige nu venter jeg på Mike Flanagans Carrie, der…